
Her er et billede af et breadboard eller et fumlebræt, som det bliver kaldt på dansk. Her kan der indsættes ledninger, for at lave et elektrisk kredsløb

Leksikon
Breadboard
-, -s, -s
Der er et billede af et breadboard til venstre. Et breadboard kaldes også for et fumlebræt.
Hvad er et breadboard/fumlebræt? Et breadboard er et stykke plastik, med baner af metal indeni. Du kan bygge et kredsløb med et breadboard. Der er huller i fumlebrættet, hvor du kan sætte ledninger eller andre dele (komponenter) i.
Et breadboard er delt op i 2 områder: byggeområdet og forsyningsområdet. På billedet til venstre er forsyningsområdet lyseblå og byggeområdet er lysegrønt. Der er to forsyningsområder. Hver forsyningsområde har to baner. En positiv bane (rød) og en negativ bane (mørkeblå). Du bruger banerne til fx at tilslutte et batteri. Du kan forbinde forsyningsområdet til byggeområdet med en ledning. I byggeområdet kan du bygge dit kredsløb. Husk at banerne i byggeområdet ligger lodret.
Hvis du gerne vil forbinde to baner med hinanden, kan du sætte en ledning mellem banerne.
Emne:
Hardware - Elektronik
Synonymer:
Fumlebræt
Eksempler på brug af ordet "breadboard"
- Modstanden og lysdioden skal sættes ned i breadboardet.
- Jeg forbinder et batteri til forsyningsområdet i mit fumlebræt.
Leksikon