Hardware

Elektronisk kredsløb

clock 30 min
user 4. - 6. klasse
Let
Hvad er et kredsløb? I dette forløb lærer du hvad et kredsløb er. Du skal bygge et elektronisk kredsløb med lysdioder og modstande!
Materialeliste
Det her skal du bruge:

Breadboard

Du kan Bygge et Kredsløb med et breadboard. Et breadboard er et stykke plastik, med baner af metal indeni. Der er huller i breadboardet, hvor du kan sætte ledninger eller andre dele i.

Et breadboard er delt op i 2 områder: byggeområdet og forsyningsområdet.

breadboard

Forsyningsområdet er lyseblå på tegningen. Der er to forsyningsområder. Hver forsyningsområde har to baner. En positiv bane (rød) og en negativ
bane (mørkeblå). Du bruger banerne til at tilslutte for eksempel et Batteri .

Du kan forbinde forsyningsområdet til byggeområdet med en Ledning . I byggeområdet kan du Bygge dit Kredsløb . Husk at banerne i byggeområdet ligger lodret.

Hvis du gerne vil forbinde to baner med hinanden, kan du sætte en Ledning
mellem banerne.

Lysdiode

LED_plus_minus

En Lysdiode er en lille pære. Den har to ben. Den kan sættes i byggeområdet.

Når der løber en Strøm gennem lysdioden, vil den begynde at lyse. Strømmen løber ind gennem plus-benet og ud gennem minus-benet. Plus-benet er længere end minus-benet. Du kan få lysdioder, der lyser i forskellige farver.

Modstand

resistor

En modstand har to ben. Den kan også sættes i byggeområdet. En modstand fjerner noget af den Spænding , der går over modstanden. Du kan derfor bruge en modstand til at bestemme, hvor meget Spænding , der går videre i dit Kredsløb .

En modstand kan have forskellige værdier. Man kan bruge farverne på modstanden til at bestemme, hvilken værdi den har. Modstand måles i ohm (Ω), eks. 150Ω.

Lad os tage et eksempel. En rød Lysdiode kan tåle maks 2 volt. Sender du 3 volt gennem lysdioden vil den gå i stykker. Sætter du en modstand ind foran lysdioden, vil den ikke gå i stykker.

Byg et kredsløb

Når du skal Bygge dit Kredsløb , er det en god idé at have alle delene klar først. Der er ikke regler for, hvilken rækkefølge delene skal sættes i
breadboardet, men det kan være en god idé at følge strømmens retning.

Når du skal sætte en Lysdiode i breadboardet, skal benene i hver sin bane. Når en Lysdiode forbindes til en modstand, skal de hver have et ben i samme bane. De skal ikke sættes ned i det samme hul.

På breadboardet nedenfor er lysdioden og modstanden forbundet rigtigt til højre, men forkert til venstre. Kan du se hvorfor?

forstaelse_komponenter
Opgave 1

Byg et kresløb med en modstand og en lysdiode.

Her er et billede af et simpelt kredsløb med opsætning af en lysdiode.
Byg kredsløbet, hvis lysdioden lyser, er kredsløbet bygget rigtigt.

 

Kredsløb

Video: Lav dit første kredsløb

Her kan du se en video med hvordan opgaven kan løses.