Introduktion
Når du er færdig med lektionen:
- Ved du, hvordan du tilslutter komponenter til en micro:bit.
- Kender du til modstande og hvorfor de er nødvendige.
- Ved du hvad en LDR lysmodstand er.
- Forstår du hvordan en LED virker.
- Kan du gennem kode læse en værdi på en pin på en micro:bit.
- Kan du gennem kode sætte en værdi på en pin på din micro:bit til høj eller lav.
Hvad er en...
... micro:bit?
En micro:bit er det, man kalder for en mikrokontroller. Microcontroller Elektronik - Arduino - Hardware - micro:bit En mikrokontroller er en lille computer. Læs mere ‘Mikro’ betyder at den er lille og ‘kontroller’ betyder, at den kan styre noget.
... LDR?
En LDR er en speciel slags modstand, som ikke altid har samme værdi. Den er afhængig af hvor meget lys der falder på den - det er derfor den har det engelske navn "light dependent resistor" (lys afhængig modstand). Når der falder meget lys på den, er modstandens værdi meget lav, og når der er mørkt, er modstandens værdi høj. Derfor kan en LDR bruges til at detektere lysniveauer.
... LED (eller lysdiode)?
Støm kan kun komme igennem en LED i én retning. På komponenten markeres tit hvilken retning LEDen skal vende, ved at det ene ben er længere end det andet. Det lange ben skal altid vende mod plus (+), og det korte ben skal vende mod minus (-). Når der går strøm igennem en LED, så lyser den. På dansk kaldes LEDer også for lysdioder.
For ikke at overbelaste en LED skal der nærmest altid være en modstand foran den i et kredsløb.
Byg et kredsløb Kredsløb Elektronik Det hedder et elektrisk kredsløb, når man har samlet noget... Læs mere med en LDR og en lysdiode.
Hvis man gerne vil bygge et simpelt lys der tænder automatisk når det bliver mørkt, så giver det mening at bruge en LDR og en LED.
Opsætning af kredsløb
Byg kredsløbet som set på billedet nedenunder. Det er et meget simpelt kredsløb som kun indeholder LEDen, LDRen og batterier. Hvis din LED ikke lyser, prøv at huske, hvad du har lært om dioder i afsnittet tidligere.
Din LED lyser? Så er dit kredsløb bygget rigtigt.
Prøv at holde fingeren og/eller en lommelygte hen over din LDR, og se hvad der sker.
Hvorfor reagerer din LED som den gør? Og giver det mening for en automatisk lampe?
Byg et kredsløb Kredsløb Elektronik Det hedder et elektrisk kredsløb, når man har samlet noget... Læs mere med micro:bit, en LDR og en lysdiode.
For at få LEDen til at reagere anderledes kan man enten bygge et langt mere avanceret kredsløb med mange flere komponenter, eller man kan tilføje en mikrocontroller. Vi har til dette projekt valgt at bruge micro:bit'ten og programmere os til det resultat vi gerne vil have.
Opsætning af LDR kredsløb:
Hvis vi tilslutter LDRen på den måde du kan se på billedet, kan den bruges til at finde ud af, hvor meget lys der er lige nu.
Kodning for LDR:
For at få vores micro:bit til at læse værdier fra vores LDR har vi tilsluttet komponenten til P0. Nu skal vi programmere micro:bit'ten til at vide, hvad den skal gøre.
Åben Chrome browseren, gå til MakeCode.com og opret et nyt micro:bit projekt. Giv det et navn som giver mening for dig.
For at gøre det nemmere tryk på de tre prikker til højre for "Download" knappen, og "connect device". Følg de forskellige steps, indtil din computer og micro:bit er forbundet korrekt.
Find og sammensæt så kodeblokkene som på billedet til højre. For at se værdierne skal du downloade koden til micro:bit'ten, lade den sidde i computeren, og klikke på "Show data device".
Opsætning af LED
Som det næste vil vi tilslutte vores LED til micro:bit'ten. Tilslut dens lange ben med en ledning til P2. Forbind så en 56Ω modstand til det korte ben, og sørg for at den er tilsluttet til minus (-). Så burde dit kredsløb se nogenlunde ud som på billedet nedenunder.
Kode til styring af LED
Det vi vil have lyset til at gøre, er at tænde når det er "mørkt nok".
Byg koden som vist på billedet nedenfor.
Nu har du bygget et kredsløb, og programmeret det. Når du skinner på din LDR med en lommelygte eller lignende, burde LEDen slukke, og når du holder for LDRen (så der er mørkt) burde den lyse med fuld kraft.