Funktion
-en, -er, -erne
I programmering er en funktion et stykke kode, som man har givet et navn. En funktion udfører en funktionalitet, som man selv ønsker skal ske. Når man skriver navnet på sin funktion i sit program, så vil programmet bruge den kode, der er inde i funktionen. Så kan man skrive navnet på sin funktion mange forskellige steder i sit program og på den måde genbruge sin kode.
En funktion hedder også en function på engelsk.
Eksempler på brug af ordet "funktion"
- Jeg har lavet en funktion, der kan sige, hvad tiden er.
- Jeg har kaldt min funktion for KørFremad.
MakeCode
Gå ind under Avanceret
og Funktioner
. Tryk på Opret en funktion...
I funktion
-blokken kan du give funktionen et nyt navn og tilføje parametre, hvis du vil have det. Tryk på Done
. Nu kan du inde i Funktioner
trække blokken med din funktion ind i dit program.
I eksemplet er der lavet en funktion, der hedder sigHej
. Funktionen skriver en besked på lysdioderne, når jeg kalder funktionen.
Arduino
Se på eksemplet, hvordan man kan lave en funktion i Arduino. I denne funktion bliver der ikke returneret noget. Derfor er returtypen void
. Funktionen bruger en parameter, som er en String
. Det er det navn, som der skal siges hej til.
void sigHej(String navn){ // skriver til terminalen fx. Hej Ida Serial.println("Hej " + navn); }
Python
I Python bruger man det specielle ord def
for at fortælle, at noget er en funktion.
def sigHej(navn): # skriver fx. Hej Ida print("Hej " + navn)